Garnnøgler og strikkepinde viser sig i elevernes hænder og koncentrerede blikke og store pupiller er, hvad man ser, når man kigger på de mange udskolingselever.

Der bliver strikket til hænderne bløder, og entusiasmen er ikke til at tage fejl af. Selvom strikning ikke er alles kop the, så er der stor begejstring for strikkepinde og garnnøgler. Både piger og drenge er gået i gang med det svære fag, og der bliver kæmpet, vredet, fumlet, mast og i den grad strikket oppe på tredje sal.

Jeg har fået muligheden for at interviewe en af de koldblodigestrikkere, Isabella Skov fra 8.a.

Hvorfor er det I strikker?

Vi strikker lapper.  Alle de lapper, der er bliver strikket, bliver sendt til en organisation, som syer lapperne sammen. Herefter bliver de sendt til flygtningelejrer og brugt som tæpper.

 Hvad synes du om at hjælpe på denne mere materielle måde ?

Jeg tror følelsen af at sidde med det i hånden og vide, at dette jeg sidder og laver kommer til at hjælpe andre, giver en stærkere følelse af at hjælpe. I stedet for bare at sende nogle penge. Udover det synes jeg, det er mega hyggeligt at sidde og strikke med mine venner.

Tekst: Liv Schmidt-Rasmussen/ Billeder: Caroline Larsen/ Tak til Isabella 8.a for at lade sig interviewe.