Mellemtrinnet startede første dag med et foredrag af Andreas Kristensen, som til hverdag er sognepræst i Hellig Kors Kirken. “Eleverne skal bidrage med deres evne til at skabe. De skal lave billeder, der handler om temaet at give,” sagde Andreas Kristensen.
Ved alteret begyndte de tre lærere, at tage de små gyldne plader ned. Pladerne blev delt ud, og ni kasser med magneter i forskellige farver blev sat frem. En efter en fik hvert barn en plade og satte sig ved bænkene og arbejdede.
“Når man skaber inde i en kirke, så bliver man jo også mindet om, at vi selv er skabte¨, og at livet er en gave,” udtalte Andreas Kristensen. En elev havde valgt at vise et menneske, som giver en kat til et andet menneske, og en anden viste en sky som gav vand til en blomst.
Det her er 10 days of giving, hvor alle giver det de kan.
Tekst af Katrine Nissen
Billeder af Katrine Nissen og Nicolas Stephensen