Mellemtrinnet laver deres egne hjælpeorganisationer!

Hvad laver mellemtrinnet egentligt? De blev sendt ud for at lave deres helt egen hjælpeorganisation! Det de skal tænke over er, hvordan de vil hjælpe, hvor meget der skal doneres og så skal de i øvrigt også lave deres helt egne logoer.

Man ser eleverne arbejde med deres fremlæggelser. De sidder i deres grupper og laver videre på deres powerpoints, hvor de viser, hvad de har lavet. Vi har lavet interviews med 3 grupper. De havde forskellige og gode ideer. Alle mellemtrinseleverne var blevet delt i tre store grupper, hvor de sidder i to klasseværelser og i kirken.

HDH

Deres organisation hedder “Hjælp danske hjemløse” eller “HDH”. De vil gå rundt og spørge, om der er nogen, der vil donere. De vil give mad, tæpper og tøj til hjemløse og give dem tag over hovedet. Deres logo er et hjerte med et kors indeni og to prikker på hver side.

HF

Deres organisation hedder “Hjælp flygtninge” eller “HF”. De giver flygtninge et sted for at bo. De kan give containerhuse. Man kan donere tøj, madrasser, tæpper, sko og selvfølgelig penge. Deres logo er et hjerte.

SF

“Syriens flygtninge” eller “SF” hedder deres organisation. De vil sørge for, at små børn har nogle familier at gå hjem til, hvis de har mistet deres forældre. De giver dem også husly i sale. Man kan donere tøj og legetøj til små børn, og folk kan også donere medicin. De havde lavet et rundt logo, der forestiller Syrien, der bliver bombarderet. I midten af logoet står der “SF.”


 

Men det er bare tre af de mange flotte organisationer. Eleverne har gode ideer og har vilje til at hjælpe. Målet med 10 Days Of Giving er at lære at støtte og give kærlighed til medmennesket.

Skrevet og fotograferet af Kristjana Ottesen og optaget lyd til interviews af Wingny Zhuo.