Hvad går pengene egentligt til?
Alle pengene, der bliver tjent går til Røde Kors, som de vil bruge til at hjælpe Syriens flygtninge.
Der bliver holdt loppemarked, og der sælges kage i det store frikvarter for 5 kr. og popcorn for 10 kr., malerier som børnehaveklassen har lavet og de mange sko, som forældre og børn har indsamlet og givet til skolen, vil blive givet til flygtninge.
Vi stillede Peter Franklin, skoleleder, de følgende spørgsmål:
- Hvorfor besluttede du, at det var Syriens flygtninge, pengene skulle gå til? “Fordi det er en af de største udfordringer lige nu. Skoene, der er blevet samlet ind, går til Child Support, og de kan ende både hos flygtninge der er i Syrien og flygtninge, der allerede er i Danmark”.
- Hvordan vil skolen indsamle pengene? “Fx vil vi indsamle penge ved hjælp af løbet, loppemarkeder, salg af kage og popcorn og alt det andet, som vi er i gang med”.
- Hvad er målet? For to år siden da vi havde be the change, ville vi gerne slå beløbet indsamlet under rope of hope, som var omkring de 70.000. Be the change fik vi ca. 107.000, men vi har ikke meldt et bestemt beløb ud i år, fordi oprindeligt var 10 days of giving tænkt som noget med, hvad kan vi give af os selv. Da der så voksede den her store forfærdelige tragedie med Syrien frem, besluttede vi, at vi godt kunne lave nogle mindre indsamlinger som loppemarked og løb, men vi har ikke rigtigt et mål, men jo flere penge jo bedre.”
- Hvilken forskel gør vi som skole og med de penge, vi samler ind? Meget konkret er der jo nogen børn og voksne, der får sko, som ikke havde sko før. Jeg ved ikke, om I har set det, men vi har indsamlet hundredvis af sko. Det er jo meget konkret, og det gør en meget stor forskel, hvis man bor i en flygtningelejr og ikke har nogle sko. Altså, det vigtigste man kan gøre, når man samler penge ind, det er, at man har tillid til den organisation, man giver pengene til. Man ved aldrig rigtig, hvad pengene går til, men jeg stoler på, at Røde Kors får pengene hen, hvor der er brug for det.
- Hvor mange flygtninge tror du, vi kommer til at hjælpe? Det ved jeg simpelthen ikke. Så mange som muligt, det tør jeg simpelthen ikke sige”.
Skrevet af: Nadia 10.a, Axel 7.b og Sif 7.A
Billeder af: Nadia 10.a